Kontakt

Odder Fitness Center var en af de første virksomheder, der lukkede ned for aktiviteter allerede torsdag 12. marts - dog med henblik på at åbne op igen lørdag 29. marts. Det blev i mandags forlænget til og med 2. påskedag. Dvs. at vi kommer til at have lukket ned for vores sædvanlige aktiviteter i mindst 6 uger og måske mere.

I den periode vil Odder Fitness Center fastholde online træning med så mange timer som muligt via vores Facebook side (se holdplan) - samt udlån af GRATIS træningsudstyr til så mange medlemmer som muligt. Vi er klar over at det langt fra dækker jeres normale træningsbehov - både fysisk, på det mentale - og især på det sociale plan.
Det er vi rigtigt kede af, men anerkender situationens alvor - og bakker op om regeringens anvisninger.

Det STORE spørgsmål er så; hvad med betaling af jeres kontingent, som I på nuværende tidspunkt ikke får så meget for.

Odder Fitness Center har valgt at gøre følgende:
- IKKE at opsige noget personale - og det vil sige at ALLE fastansatte får fuld løn under hele krisen.

- At fortsætte vores forpligtigelser overfor udlejer med den mdl. husleje, bank, el/vand/varme, samt serviceaftaler
på udstyr i Odder Fitness Center og diverse licensaftaler.

Det koster at have en forretning kørende - selvom vi er sat på STAND BY af Covid-19 - og det er vanskeligt - da vi ikke har en stor kapitalfond i ryggen.

Som virksomhed er vi ansvarlig - vi overholder vores forpligtigelser - specielt overfor vores personale, der gerne skulle stå klar til når det hele engang er overstået.

Kan Odder Fitness Center ikke bare få hjælp af regeringens hjælpepakker?

Jo, Odder Fitness Center kan helt sikkert - i nogen grad- få hjælp af det offentlige ifht. tabt omsætning, husleje,
leasingforpligtigelser m.m. og det vil vi også tage imod med kyshånd.

Men inden det træder i kraft, og inden at vi - som mellemstor virksomhed, sammen med ca. 32000 andre små og mellemstore virksomheder - kan komme i betragtning til kompensation, kan der formentlig gå mange måneder, og derfor har vi en KÆMPE BØN til jer trofaste, loyale og dedikerede medlemmer . . . . . . vent med at sætte jeres medlemskab i BERO, indtil det hele er overstået, hvis I har økonomisk overskud til det.

Det vil vælte en forretning som Odder Fitness Center hvis halvdelen af alle medlemmer sætter deres medlemskaber i bero. Vi har en løbende dialog med jurister ved Dansk Erhverv der ikke kan garantere at Odder Fitness Center får kompensation for tabt omsætning, lønninger, husleje mm. og derfor er det på nuværende tidspunkt umuligt at vide om vi overhovedet får penge fra staten?

Til gengæld vil vi love jer to ting:
1) At kompensere alle medlemmer, der IKKE sætter deres medlemskab i bero med de uger,
vi har været tvunget til at holde vores forretning lukket, når vi får kompensationen fra staten.

2) At i resten af 2020 vil det være GRATIS for alle
medlemmer at træne vores nye koncepter,
som er HEAT Yoga, HEAT Pilates og REFORMER
som normalt ville have kostet ekstra.

De kærligste hilsner og varmeste tanker fra Alex og resten af personalet i Odder Fitness Center :)



Send os en besked


 
 
Odder Fitness Center

Højgårdsvej 9A
8300 Odder
Telefon: (+45) 8654 5848
E-mail:   Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 


Åbningstider

Odder Fitness Center er som det eneste center i Odder, bemandet
med uddannet personale i hele åbningstiden.


Mandag kl. 06.00 - 21.30
 
Tirsdag kl. 06.00 - 21.30
 
Onsdag kl. 06.00 - 21.30
 
Torsdag kl. 06.00 - 21.30
 
Fredag kl. 06.00 - 19.00
 
Lørdag kl. 08.00 - 14.00
 
Søndag kl. 08.00 - 14.00

Div. Helligdage kl. 08.00 - 14.00

 

OBS! Såfremt du har dit eget nøglekort, kan du træne alle døgnets 24 timer på 1. salen.

Husk altid at tjekke speciel holdplan for helligdage.